bdk mobile uniE60C flickr twitter facebook instagram youtube search location minus plus cross materialer hammer pen

Renæssancen var en stilperiode i Sydeuropa i tiden ca. 1300-1560 og i Danmark ca. 1500-1650, kendetegnet ved en genopdagelse og imitation af antikkens formsprog og proportionslære, herunder klassiske søjleordner, rundbuen, symmetrisk facadeopbygning og skulpturel dekoration.

I Danmark ses næsten altid varianten hollandsk renæssance, der adskiller sig meget fra den italienske renæssance ved sine røde eller gule teglstensmure, kobbertage og -spir samt rige udsmykning med sandstensornamenter og volutter. Tænk blot på Rosenborg- og Frederiksborg Slot.

Middelalderlige stiltræk såsom spindeltrapper i trappetårne (modsat ligeløbstrappen) og asymmetriske facadekompositioner var udbredt helt op til ca. 1650. Borgerhuse var næsten altid udført i bindingsværk og havde ofte en gavlkvist. Der findes dog en håndfuld fornemme undtagelser, f.eks. Jens Bangs Stenhus i Aalborg og borgmestergården på Amagertorv i København. Interiørerne præges af mørke farver, gobeliner, kassettelofter i træ, loftsmalerier og panellerede vægge, f.eks. Christian IVs vinterstue på Rosenborg Slot.

I renæssancen opføres desuden en stor mængde herregårde, primært i røde mursten, rundt om i landet til adelsstanden. Mange af disse bygninger udtrykker endnu middelalderlige stiltræk, men der ses en langsom tilnærmelse til renæssancens ideal om symmetri i anlæggene. Herregårdene Lystrup ved Fakse og Voergård i Vendsyssel er gode eksempler i denne sammenhæng.

Med renæssancen introduceres en regelret byplanlægning med gader i skakternmønster, gader, der krydser hinanden i rette vinkler, som bl.a. Christianshavn og Fredericia er eksempler på.

Se stemningsfilm om renæssancen i Danmark

Test din viden i vores quiz om renæssancen

undefined