Radon er ikke noget, man kan se, lugte eller smage - men det kan have store konsekvenser for dit helbred og værdien af dit nyopførte byggeri. Alligevel sniger spørgsmålet sig ofte ind på byggepladsen som en sidste-øjebliks overvejelse: “Skal vi egentlig radonsikre?”
Svaret er både enkelt og komplekst: Ja, det skal vi - men hvordan og hvor meget afhænger af en række faktorer. Siden BR18 satte den skarpe grænse på 100 Bq/m³ for radon i indeluften, er radonsikring gået fra at være en “ekstra sikkerhed” til at være et lovkrav for alle nye bygninger med opholdsrum i kontakt med jorden.
I denne guide zoomer vi ind på regler, risikovurdering og håndværksmæssig udførelse, så du kan komme sikkert fra første spadestik til afleveret byggeri - uden ubehagelige overraskelser. Læs med, og få svar på:
- Hvornår radonsikring altid er påkrævet - og hvilke undtagelser der findes.
- Hvordan du vurderer byggegrundens risiko, og vælger det rigtige sikringsniveau.
- De kritiske detaljer i byggeprocessen, du aldrig må overse, hvis radonkravet skal bestå testen.
Klar til at tage radon-tyren ved hornene? Så læs videre og få den fulde tjekliste fra første skitse til indflytningsklar bolig.
Regler og grænseværdier: Hvornår er radonsikring påkrævet ved nybyggeri?
Bygningsreglement 2018 (BR18) § 366 fastslår, at den gennemsnitlige radonkoncentration i indeluften i nye bygninger ikke må overstige 100 Bq/m³. Kravet er formuleret som et funktionskrav, hvilket betyder, at bygherren frit kan vælge løsning, så længe resultatet dokumenteres. Baggrunden er sundhedsfaglig: Radon er den næststørste årsag til lungekræft efter rygning, og risikoen stiger markant allerede fra ca. 100 Bq/m³.
Funktionskravet gælder for alle bygninger med opholdsrum, der har kontakt mod jorden - typisk enfamiliehuse, rækkehuse, etageboliger i stueplan, skoler, daginstitutioner, kontorer og plejecentre. Selv små sekundære opholdsrum (fx personalerum eller teknikrum med jævnlig adgang) er omfattet. Reglerne omfatter nye bygninger og tilbygninger, men også ombygninger hvor gulvet mod jord udskiftes i væsentligt omfang, fordi der dér skabes en ”ny” bygningsdel, der skal leve op til BR18.
Konsekvensen er klar: Opføres der terrændæk, kælder eller ventileret krybekælder, skal der indarbejdes radonsikring fra første streger i projektet. I eksisterende byggeri er kravet ikke retroaktivt, men Sundhedsstyrelsen anbefaler at handle ved målinger over 100 Bq/m³. For nybyggeri er målet derimod et skærpet krav, og det skal kunne dokumenteres ved ibrugtagning, typisk via målinger i den første fyringssæson eller ved indregnet projektdokumentation kombineret med tæthedsprøve og evt. radonforberedelse.
Risikovurdering af byggegrund og valg af sikringsniveau
Før der vælges konkrete radonløsninger, skal byggegrunden gennem en struktureret risikovurdering. Involvér geotekniker og rådgiver, og se bl.a. på:
- Radonrisikokort fra GEUS - viser naturens radonpotentiale i området.
- Tidligere radonmålinger i nabobyggeri eller kommunale rapporter.
- Jordbundsforhold - sprækkede moræner, sand/grus dræner hurtigt og kan transportere radongas.
- Bygningsudformning - terrændæk, kælder eller ventileret kryberum har vidt forskellige indtrængningsveje.
Basisniveau - lav risiko (typisk i områder markeret grøn/gul på radonkortet):
- Lufttæt, revnefri terrændæk med kapillarbrydende lag af groft drænende materiale.
- Nøje tætning af samlinger, dilatationsfuger og rørgennemføringer med egnet fugemasse eller manchetter.
- Kvalitetssikring via blower-door-test af klimaskærmen, så uønsket indsug minimeres.
Forstærket niveau - moderat risiko (gule/orange zoner eller usikker historik):
- Kontinuerlig radonmembran under hele terrændækket, ført op ad fundamentet og klemt med kantliste.
- Ekstra omhu ved alle gennemføringer: dobbelte manchetter, bagstøbte kraver og dokumenteret trykprøvning.
- Forberedt radonsug: Ø 110-rør ført fra drænlag til tagflade/teknikskakt, så aktiv ventilator kan tilsluttes senere uden indgreb i konstruktionen.
Udvidet niveau - høj risiko eller bygning med kælder (orange/røde zoner, sprækket grundfjeld, eller beboelseskælder):
- Radonsug fra dag ét - passivt (termisk opdrift) eller aktivt (lavenergiventilator) med drænende lag og sugepunkter under såvel terrændæk som kældergulv.
- Ekstra robuste, punkterings-resistente membraner, fx svejset PEHD eller elastomer, svejst i overlap.
- Trykudlignende drænlag med rørføringer i nettet, så udsugning når hele gulvfladen.
- Ved ventileret kryberum: dokumenterbar mekanisk ventilation (min. 5 l/s pr. 100 m²), tætte dækelementer og lufttæt gulvkonstruktion mod opholdsrum.
Udførelse, timing og dokumentation i byggeprocessen
Projekteringsfasen sætter kursen. Radonkravet på højst 100 Bq/m³ skal derfor skrives direkte ind i tegningsmateriale, beskrivelser og den lovpligtige kontrolplan fra dag ét. Udpeg alle kritiske detaljer - bl.a. membranopkanter, samlinger mellem terrændæk og fundament, rør- og kabelgennemføringer samt den fremtidige føringsvej for et eventuelt radonsug - og placer dem på plan-, snit- og detailtegninger. Jo tidligere løsningerne er tegnet og beskrevet, desto lettere bliver det at bestille de rigtige materialer, planlægge rækkefølgen på pladsen og afsætte tid til tæthedskontrol.
Under udførelsen er præcision og renlighed alfa og omega. Fundamenter og kapillarbrydende lag skal være plane, tørre og fri for skarpe sten, før membranen rulles ud. Overlap skal svejses eller tapes efter leverandørens anvisning, og samlinger ved hjørner, sokkeltrin og installationsgennemføringer trykprøves visuelt, inden næste arbejdsgang lukkes. Beskyt membranen mod UV-lys, trafik og spild med midlertidig afdækning, og sørg for løbende fotodokumentation, så både egenkontrol og ekstern kontrol hurtigt kan verificere, at tæthed og materialevalg følger projektet.
Kvalitetssikring og dokumentation. Når ydervægge, dæk og tag er lukkede, udføres en blower-door-test for at eftervise lufttætheden af både klimaskærm og terrændæk/kælder. Sammenhold testresultatet med kravet i kontrolplanen og lav mangellister, så utætheder kan udbedres, før indvendige overflader fuldendes. Alle resultater - målerapporter, fotologs, produktdatablade og eventuelle afvigelsesrapporter - arkiveres i byggesagens digitale kvalitetssystem, så de senere kan indgå i drift- og vedligeholdelsesplanen.
Efter indflytning er endelig verifikation nødvendig. Bygherre anbefales at gennemføre en 60-døgns radonmåling i førstkommende fyringssæson. Viser gennemsnittet over 100 Bq/m³, aktiveres det passive radonsug (fx ved at montere ventilator) eller suppleres med mekanisk ventilation/trykstyring. Drift- og vedligeholdelsesmaterialet skal derfor indeholde as-built-tegninger med præcis placering af membran, radonsug og føringsveje, instruktion i kontrolmåling samt en simpel tjekliste til fremtidig service - ellers går vigtig viden tabt, når ejendommen overgår til drift.