Stedet Tæller | 17. november 2011 Anbefal nyhedsbrev

 

Desværre valgte den nye regering at sløjfe den såkaldte nedrivningspulje på den nye finanslov. Den gav ellers kommunerne flere midler til at fjerne forladte og ruinøse huse i landsbyerne og det åbne land og dermed forbedre og forskønne landdistrikterne. Heldigvis er der andre initiativer, der arbejder for det udskældte "Udkantsdanmark". Realdania lancerede i sidste uge kampagnen "Stedet Tæller", der skal fordele 115 mio. indtil 2016 til fysiske projekter i yderområderne. Læs om dette og meget andet i nyhedsbrevet.  Foto: Anne Prytz Schaldemose.

Med venlig hilsen

Johan Hage, Projektleder, Bygningskultur Danmark

Quizzen - Realdania Bygs ejendomme
Vores faste quiz er denne gang lavet i samarbejde med Realdania Byg og handler om deres bygninger. Realdania Byg (som tidligere hed Realea) har som mål opbygge og formidle en samling af gode eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og forskellige egne i Danmark. Læs mere og tag quizzen.
Lancering af "Stedet Tæller" i Vejle
I spinderihallerne i Vejle blev Realdanias store kampagne, "Stedet Tæller", lancereret med deltagelse af både kommuner, arkitekter, husejere og ildsjæle. Kampagnen skal frem til 2016 støtte konkrete, fysiske projekter og være med til at udvikle og udnytte de stedbundne potentialer, der kan bidrage til at styrke livskvaliteten i yderområderne. Læs mere.
Kulturarvsdage i Christiansfeld
Kolding Kommune og Christiansfeld Centret sætter i den kommende tid fokus på bygningsbevaring og kulturarv med en lang række arrangementer i byen; rundvisninger, udstillinger, foredrag. Og mon ikke også man kan få sig en af de berømte honningkager. Læs mere.
Udstillingen 'Steder med sjæl' åbner i Christiansfeld
Den 16. november, åbnede den omrejsende udstilling "Steder med sjæl – hvor er kulturarven i din kommune?" Det skete i Christiansfeld i Kolding Kommune, som i denne måned sætter særligt fokus på den lokale bygningskulturarv. Læs mere.
Ny bog om arkitektur i Roskilde
Roskilde Museum har netop udgivet bogen ”Arkitekturoplevelser i Roskilde – en guide til byens bygninger”. Bogen sætter fokus på kendte og mindre kendte bygninger i Roskilde by, der alle rummer en væsentlig kulturhistorisk og arkitektonisk historie. Læs mere.
Botanisk Laboratorium fredes
Kulturarvsstyrelsen har besluttet at frede Botanisk Laboratorium/Det Samfundsfaglige Fakultetsbibliotek af arkitekt Johan Daniel Herholdt, bestående af hovedbygning med tværfløj og mure og piller omkring de to gårde . Læs mere.
Stjernearkitekt Elizabeth Diller i Diamanten
På Arkitektforeningens årskonference i Diamanten mødte godt 400 medlemmer op for at se den internationale stjernearkitekt Elizabeth Diller tale over temaet omdannelse af den eksisterende bygningsmasse. Læs mere.
Arne Høi 50 år
Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad, Arne høi, fyldte 50 år den 15. november. Arne Høi er adjungeret professor på Arkitektskolen i Århus og beskæftiger sig bl.a. med vurdering af bygninger og byers bevaringsværdier for både Kulturarvsstyrelsen og for en række kommuner. Læs mere.
Bygningskultur Danmark
Borgergade 111, 1300 Kbh. K
Telefon 33 33 99 10
www.bygningskultur.dk
- Læs tidligere nyhedsbreve her!
- Nyheder, debatindlæg og kommentarer sendes til redaktionen
- Anbefal nyhedsbrev
- Vil du framelde dig nyhedsbrevet?