 |
 |
|
|
|
Konkurrencen "Danmarks Smukkeste Landsby" har vakt stor opmærksomhed i hele landet og næsten 10.000 mennesker har stemt på deres favorit på portalen. Med 21% af stemmerne blev Sønderho kåret som vinder på DRs Aftenshowet i går. Byen er da også i bygningskulturel henseende noget ganske særligt. Det store håb er selvfølgelig, at al den opmærksomhed i medier og landsbyer kan forvandles til både stolthed over og omtanke omkring vores bygningsarv.
Med venlig hilsen
Johan Hage, Webredaktør
|
|
2000 stemmer på Sønderho |
 |
Efter 14 dages online afstemning på www.bygningskultur.dk er Sønderho på Fanø blevet kåret som Danmarks Smukkeste Landsby 2011. Byen ved Vadehavet blev valgt med 21 procent af stemmerne foran 11 øvrige kandidater fra hele landet. På 2. og 3. pladsen kom hhv. Nyord på Møn og Store Darum øst for Esbjerg. Læs mere.
|
|
500 boliger udgår af lokalplan |
 |
Henover sommeren skabte lokalplan 132 i Hørsholm problemer, fordi mange mente at bevaringsbestemmelserne var for vidtgående. Nu er en ny og lempeligere plan lagt på bordet. Læs mere. |
|
Frederiksberg uden stadsarkitekt |
 |
Den 1. maj er der ikke længere nogen stadsarkitekt på Frederiksberg, fordi fordi arkitekt MAA Ejvind Rostgaard går på pension efter 37 år som arkitekturens frontkæmper i kommunen. En samlet arkitekturpolitik er til gengæld på vej. Arkitektforeningen skriver historien. Læs mere. |
|
Bekymring for Vestergade i Strib |
 |
I en artikel i Melfar Posten gør Søren Hechmann Andersen husejerne i Vestergade i Strib opmærksom på de fine bevaringsværdier i deres ejendomme, som de bør passe på og sætte pris på. Læs mere. |
|
Nyt liv til Det Røde Klubhus |
 |
Det mere end 100 år gamle klubhus ved Skive Stadion skal renoveres, så det kan fortsætte som vigtigt samlingssted for idræts- og foreningslivet i Skive. Realdania støtter renoveringen med 425.000 kr. Læs mere.
|
|
Klimapolitik skadelig for kulturarven |
 |
Ikke bare klimaforandringer men i lige så høj grad de politiske reaktioner og miljøinvesteringer truer kulturarven. De lokale museer har svært ved at følge med lyder det fra Kulturarvsstyrelsen. Læs mere.
|
|
Internationale forelæsninger om transformation |
 |
Mød restaureringseksperter fra London og Berlin, når Arkitektforeningen, Kulturarvsstyrelsen og Erik Møller Arkitekter i løbet af 2011 inviterer til en serie forelæsninger med fokus på transformation. Læs mere.
|
|
|
Bygningskultur Danmark
Borgergade 111, 1300 Kbh. K
Telefon 33 33 99 10
www.bygningskultur.dk |
- Læs tidligere nyhedsbreve her!
- Nyheder, debatindlæg og kommentarer sendes til redaktionen
- Anbefal nyhedsbrev
- Vil du framelde dig nyhedsbrevet?
|
|