Flertal for kirkefredninger | 15. juni 2011 Anbefal nyhedsbrev

 

I forlængelse af debatten om hvorvidt vores middelalderkirker burde fredes, spurgte vi bygningskultur.dk's brugere om deres holdning til spørgsmålet. Et overvældende flertal på 81% var for en fredning af disse kirker. Vi fortsætter med disse ganske uvidenskabelige quickpolls og spørger lige nu, om ejerne af de fredede bygninger kompenseres tilstrækkeligt økonomisk for tab af råderet og større istandsættelsesudgifter. Du kan deltage i afstemningen på forsiden af www.bygningskultur.dk.

Med venlig hilsen

Johan Hage, Webredaktør

Den 23. maj bragte vi et uddrag fra en historie i Holstebro Dagblad, hvor direktøren for Nørre Vosborg anklagede Kulturarvsstyrelsen for ikke at tænke på varmeregningen og forlange enkeltglasvinduer og elvarme. Men Kulturarvsstyrelsen har aldrig stillet disse krav. Læs mere.
Læs mere
TV2 Fyn satte fokus på Bedre Byggeskik-huse
TV2 Fyn satte den 8. juni fokus på Bedre Byggeskik-husene og den nyudgivne Bevaringsguide for disse huse. Både Mogens Victor Andersen, Torben Lindegaard og Bygningskultur Danmarks Birthe Iuel medvirkede i indslagene. Se mere.
Stem på Danmarks mest seværdige kirker
Kristeligt Dagblad har fået fem eksperter på området til at nominere 20 af de mest seværdige kirker i Danmark. Alle kan nu stemme om hvilke 7 af disse, der skal have titlen "Danmarks mest seværdige kirker". Læs mere.
Tag på klostertur i Danmark
Med "Den Danske Klosterrute" har Jens Kristian Krarup åbnet nye muligheder for vandring i den danske kristne kulturarv. Klosterruten passerer i sin fulde udstrækning op mod 40 klostre eller steder, hvor der i middelalderen har været klostre, som nu er forsvundet. Læs mere.
Anmeldelsespligt skal fjernes ved småbygninger
I dag må man kun opføre mindre bygninger på under 10 m2 uden at spørge kommunen om tilladelse. Fremover vil regeringen fjerne denne anmeldelsespligt, så man kan opføre bygninger på op til 35 m2 uden kommunens tilladelse. Det skriver Bolius. Læs mere.
Vordingborg Slotsruin istandsættes
Den 23. maj er et større vedligeholdelsesarbejde på Slotsruinen i Vordingborg sat i værk. Kulturarvsstyrelsen har givet 600.000 kr til arbejdet, som skal være afsluttet til september. Læs mere.
Realdania sætter fokus på yderområder
Danmarkskortet forandres radikalt i disse år. Væksten sker i de større byer og byregioner, mens en del yderområder har oplevet afvandring og negativ vækst. Med en ny kampagne vil Realdania over de næste fem år sætte fokus på udviklingen i de danske yderområder. Læs mere.
Ny udstilling om Københavns kvaliteter
Sommerens store udstilling i Dansk Arkitektur Center giver indblik i den massive fysiske forandring, København har været igennem de seneste 10 år - fra storskala byudvikling i Ørestad til nye kulturinstitutioner og grønne byrum i bokvartererne. Læs mere.
Kvalitetsløft til kystturismen
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen, Realdania og Danmarks Vækstråd styrker indsatsen for den kystnære turisme. Et centralt element i udspillet er, at Økonomi- og Erhvervsministeriet, Danmarks Vækstråd og Realdania afsætter midler til et kvalitetsløft i kystturismen. Læs mere.
Bygningskultur Danmark
Borgergade 111, 1300 Kbh. K
Telefon 33 33 99 10
www.bygningskultur.dk
- Læs tidligere nyhedsbreve her!
- Nyheder, debatindlæg og kommentarer sendes til redaktionen
- Anbefal nyhedsbrev
- Vil du framelde dig nyhedsbrevet?