En naver tager på valsen | 12. maj 2010 Anbefal nyhedsbrev

 

Af stor betydning for vores bygningskultur er kvaliteten af vores håndværkere. Den faglige stolthed ved veludført arbejde og overleveringen af viden er forudsætninger for at bevare vores bygningsarv. Syddansk Erhvervsskoles efteruddannelse af håndværkere inden for bygningsrestaurering er bl.a. med til at skabe disse forudsætninger. I de kommende nyhedsbreve følger vi en afgangselev fra skolen, tømreren Rasmus Frederiksen, der er draget på "valsen" som naver i Europa de næste 3 år, og netop får dygtiggjort sig på både nybyggeri og restaureringsopgaver.

Med venlig hilsen

Johan Hage, Webredaktør

1001 fortællinger om Danmark

Kulturarvsstyrelsen har lanceret et nyt website med 1001 fortællinger om Danmarks Kulturarv. Fra Jelling til Flyvergrillen og fra Skagens pakhuse til Gedser Kirke. Derudover har 27 kendte danskere - fra Christian Stadil til Suzanne Brøgger - fortalt om deres yndlingsteder. Læs mere.

 

På valsen med Rasmus
Mange tusinde skandinaviske håndværkere, størstedelen danskere, rejste omkring år 1900 til udlandet for at dygtiggøre sig og for at lære andre landes sæder og skikke. Så tidligt som i 1870erne var der mange unge danske håndværkere, der "gik på valsen". I dag er det knap så almindeligt, men det foregår stadig. I den kommende tid følger vi tømreren Rasmus Frederiksen, som netop er begyndt på 3 års rejse rundt i Europa. Læs mere.
Ny bog om velfærdsstatens industrilandskab
Aaalborg Universitetsforlag udgiver nu rapporten "Velfærdsstatens Industrilandskab" af Museumsinspektør og ph.d. Morten Pedersen. Med nordjyske eksempler indkredses de tanker, der skabte det moderne industrikvarter. Læs mere.
Moské i København i høring
Efter at være blevet vedtaget i Borgerrepræsentationen i august sidste år er Lokalplanen for Vibevej 25-29, der skal give mulighed for opførslen af en Moské, i høring indtil 30. juni. Bygningen på Vibevej fungerer i dag som islamisk kulturhus. Bygningen skal bl.a. indeholde bederum, amfiteater, konferencerum, overnatningsmuligheder for gæsteimamer og bibliotek. Læs mere.
Afsjælingen af udkanten
"De fleste mennesker er helt rundforvirrede og snurrevipne i deres små hoveder, de ved dårligt, hvad der er op og ned. Og hvor de skal gøre af sig selv."  Peter Olesen angriber de mange reformer og sammenlægninger, som truer sammenhængskraften på landet. Første gang bragt i bladet Kommunen. Læs indlægget.
Sundby Gasbeholder indstillet til fredning
Det Særlige Bygningssyn har på sit møde den 11. marts 2010 indstillet, at gasbeholderen (1971) på Sundby Gasværk, Amager Strandvej, Københavns Kommune, bliver fredet. Bygningssynet finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til klokke, det stabiliserende stativ og beholderens udvendige materialeholdning. Læs mere.
Dehns Palæ totalskadet efter brand
En ødelæggende brand i sidste uge har totalskadet Dehn Palæ i Bredgade. »Flammerne har raseret tre etager i Dehns Palæ. Det er en forfærdelig tragedie, der har ramt en af hovedstadens fineste bygninger«, siger administrerende direktør i Danmarks Apotekerforening, Anders Kretzschmar, til politiken.
Fradragsret for vedligehold af fredede omgivelser
Med den nye fredningslovgivning er det nu fastslået, at ejere af fredede bygninger også har fradragsret i henhold til forfald pr. år - ordningen, når det gælder bygningsfredede omgivelser. Retten til forfald-pr-år for bygningsfredede omgivelser og arkitektoniske værker blev den 29. april sikret via ligningsloven. Læs mere.
V og S: Flere penge til nedrivning
Som en del af dækningen af temaet "Danmark knækker" på Danmarks Radio udtaler ordførerne fra de to største partier i Folketinget, at de er enige om, at der er behov for flere penge til nedrivning af tomme og forfaldne huse i Danmarks udkantskommuner. Læs mere.
Bygningskultur Danmark
Borgergade 111, 1300 Kbh. K
Telefon 33 33 99 10
www.bygningskultur.dk
- Læs tidligere nyhedsbreve her!
- Nyheder, debatindlæg og kommentarer sendes til redaktionen
- Anbefal nyhedsbrev
- Vil du framelde dig nyhedsbrevet?