Danmark knækker | 29. april 2010 Anbefal nyhedsbrev

 

Mere end hver tredje dansker bor i dag i en by med mindst 50.000 indbyggere, og Hovedstadsområdet rummer hver femte indbygger i Danmark. Det betyder at Danmark er ved at knække over - landdistrikterne tømmes for mennesker og ressourcer, som flytter til byerne. Konsekvenserne for vores bygningskultur er mærkbare - mange historiske bygninger på landet lider. Danmarks Radio sætter i den kommende tid fokus på den skæve befolkningsudvikling og i vandtårnet i Tønder, skal blandt andre Videnskabsministeren, Danish Crown direktøren og formanden for regionerne forsøge at blive enige om nogle løsninger. Læs om DRs dækning og meget andet i dette nyhedsbrev.

Med venlig hilsen

Johan Hage, Webredaktør

 

Ny bygningsfredningslov vedtaget
Så oprandt dagen, hvor forslag blev til lov. Folketinget har i dag vedtaget en ændring af bygningsfredningsloven, som forhåbentligt vil betyde en styrket indsats for de fredede og bevaringsværdige bygninger i hele landet. Se lovdokumenter hos Folketinget eller læs mere
Alle lokalplaner på internettet
Der er nu nem adgang til alle landets 30.000 gældende lokalplaner, efter at landets kommuner har samlet planerne ét sted: hjemmesiden www.plansystemdk.dk, som By- og Landskabsstyrelsen har ansvaret for. Læs mere.
Tæt by er ikke altid bæredygtig
Det er en udbredt antagelse, at tættere byer også skaber mere bæredygtige byer, fordi der er mindre transportbehov, let adgang til offentlige transportmidler samt bedre udnyttelse af boligopvarmningen. Men sådan hænger det ikke altid sammen. Det viser en undersøgelse fra SBi. Læs mere.
Kritik af Bryghusprojektet
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse går på vores debatsider hårdt til Realdanias planlagte domicil på Bryghusgrunden. Stort, lukket og fejlplaceret er nogle af de knoppede ord til et projekt, som ifølge FHF "udviser ligegyldighed over for stedets eksisterende kvaliteter." Og også Københavns Kommune får kritik med på vejen. Læs indlægget.
Landet tømmes
Danmarks Radio tager i den kommende tid fat på udvandringen fra landdistrikterne i Danmark. "Et kongerige med godt fem millioner mennesker står ved en skillevej. Danmark Knækker mere og mere over i to: I en del, der har velfærd, vokseværk og virksomheder - ofte centreret omkring storbyerne. Og i en del, der ikke har - Udkantsdanmark" siger Jens Grund, Indlandschef i DR. Læs mere.
På tur til arkitekternes egne huse
Realea A/S har lavet en fin tur på portalen, som fører en til blandt andet Arne Jacobsens og Edvard Heibergs huse. Ruten er lagt så man kronologisk bevæger sig fra den tidlige modernisme i 20erne til sltningen af 50erne. Husene har været hjem for nogle af landets fremmeste arkitekter og er repræsentanter for arkitekternes idealer om det at bo og leve samt fysiske vidnesbyrd om periodens byggestil. Se turen.
Test havmøller i deres rette element
I Jyllands Posten den 22. april går formanden for Landsforeningen for Bygnings- og Landsskabskultur, Bent Falch, til forsvar for det danske kulturlandskab. Læs mere.
Brødremenighedens Bageri i Christiansfeld genopstår
Christiansfeld er ikke bare kendt for sin unikke historiske bykerne, men også for sine traditionsrige honningkager. Som et led i det omfattende byomdannelsesprojekt Christiansfeld Bybevaring er turen nu kommet til Honningkagebageriet. Læs mere.
Bygningskultur Danmark
Borgergade 111, 1300 Kbh. K
Telefon 33 33 99 10
www.bygningskultur.dk
- Læs tidligere nyhedsbreve her!
- Nyheder, debatindlæg og kommentarer sendes til redaktionen
- Anbefal nyhedsbrev
- Vil du framelde dig nyhedsbrevet?