 |
 |
|
|
|
Teknik- og Miljøforvaltningen i København har netop udgivet en ny arkitekturpolitik for København. Ifølge et kort fra Dansk Arkitektur Center er det 18 ud af landets 98 kommuner, der enten har, eller er på vej med, en overordnet politik for byggeri, landskabsudvikling og kulturarvsbevaring i kommunen. Det er ærgerligt, at især mange af kommunerne på landet ikke har formuleret en politik på området, fordi det er et af de redskaber, der kan være med til at sikre en udvikling, som ikke præges af tilfældigheder. Og samtidig er en formuleret arkitekturpolitik et godt udgangspunkt for dialog. Således går Foreningen til Hovedstadens Foskønnelse netop nu i clinch med Københavns Arkitekturpolitik på vores debatsider.
Med venlig hilsen
Johan Hage, Webredaktør
|
|
Nye navne på den tentative verdensarvsliste |
 |
Vikingetidens trelleborge, Stevns Klint, molerklinterne ved Limfjorden, Eremitageslottet og Parforce-jagtsystemet i Nordsjælland er nye danske kandidater til UNESCOs liste over verdensarv, skriver Historie-Online. Læs mere. |
|
Ny bog: "Byer for mennesker" |
 |
Den 20. maj udgav Jan Gehl sin nyeste bog "Byer for mennesker". Bogen samler Gehls forskning om at udvikle humane byer, og den udgives parallelt i Washington og Beijing på engelsk og kinesisk med støtte fra Realdania. Læs mere.
|
|
Høring om fredningsophævelse af Sundvedgårds Mølle |
 |
Kulturarvsstyrelsen påtænker at ophæve fredningen af Sundvedgårds Mølle i Guldborgsund Kommune. Bagved ligger en lang og lidt trist historie om mange forsøg på at redde den ejerløse mølle, der nu er ved at forfalde helt. Læs mere. |
|
Realea erhverver fredet statshusmandsbrug |
 |
Et stykke dansk kulturarv bliver sikret for eftertiden, når ejendomsselskabet Realea køber det fredede statshusmandsbrug på Skovbøllingvej 35 nær Haderslev. Et restaureringsprojekt skal vise vejen for, hvordan man fremtidssikrer denne bygningstype ved at balancere kulturarv og moderne komfortkrav. Læs mere. |
|
Husbåde i København |
 |
Husbåde kan være med til at skabe liv langs med havnearealerne i København og er samtidig en god måde at videreføre og bevare de maritime traditioner i havnen. Efter en meget lang ventetid er de første 11 husbådspladser ved Sluseholmen netop blevet udbudt af By & Havn. Læs mere. |
|
Testmøller lander i Thy |
 |
Det står nu næsten fast at det nationale testcenter for vindmøller skal placeres i Østerild i Thy, på trods af de mange protester. Liberal Alliance, De Radikale og Enhedslisten fastholder deres modstand mod regeringens forslag mens Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF nu stemmer for denne placering. Læs mere. |
|
|
Bygningskultur Danmark
Borgergade 111, 1300 Kbh. K
Telefon 33 33 99 10
www.bygningskultur.dk |
- Læs tidligere nyhedsbreve her!
- Nyheder, debatindlæg og kommentarer sendes til redaktionen
- Anbefal nyhedsbrev
- Vil du framelde dig nyhedsbrevet?
|
|