Peter Olesen

Peter OlesenForfatter og journalist
Journalist & forfatter

Peter Olesen er en af landets store bygningskulturelle debattører, og en af de få der trænger helt igennem til danskerne derude på villavejene og i etageejendommene.

Peter Olesens næste bog ”Københavns torve og pladser” udkommer mandag den 2. nov. 2009.
Se også www.peter-olesen.dk

Født 1946. Uddannet journalist på Fyns Tidende, ansat ved Danmarks Radio (TVA) fra 1976-1990. Forlagsredaktør fra 1990-1991. Derefter freelance med bygningskultur som speciale. Har siden 1998 været tilknyttet Forlaget Thaning & Appel.

Gæstebog

Af Birthe Iuel
15.09.2009
Kære Peter, Hvor har du dog ret! Efter at have læst din artikel, ved jeg ikke rigtigt længere, om jeg tør køre en tur i mit dejlige sydsjælland. Det vrimler nemlig med grimme skraldespande i indkørslerne, plankeværker der snarere har karakter af forsvarsværker end fine markeringer af skel ud til vejen eller ind til naboen. Citronhalvmånevinduer i hvide hoveddøre ses da heldigvis endnu kun et par steder i hver landsby, mens skortstensløse huse bliver mere og mere almindeligt - og sådan kunne jeg blive ved. Vinduerne er et helt kapitel for sig. Selv i de nyistandsatte huse, hvor man kan se ejeren virkelig har gjort sig umage med at vælge gode løsninger, sidder bredsprodsede nye thermovinduer - og hvorfor? Det gør der, fordi det ofte virker uoverskueligt og dyrt at få repareret og malet de gamle af professionelle håndværkere. De fleste husejere har en travl hverdag og kan ikke afse de mange mange timer, der skal til selv at kitte og male vinduer. Er vinduerne så medtagne, at der er tale om udskiftning, får de et chock, hvis de beder den lokale snedker om et tilbud på kopiering af de nuværende, og i særdeleshed hvis de skal være koblede eller med forsatsvinduer. For de fleste ejere er den eneste realistiske løsning at bede den lokale tømrer isætte præfabrikerede thermovinduer, gå på kompromis - bilde sig selv ind, at de brede sprodser da er bedre end ingen sprodser og så iøvrigt undgå at skulle pudse to hele vinduer, hver gang man pudser ét, fordi koblede vinduer eller vinduer med forsatsruder jo har fire sider at pudse. Som situationen er nu, er det kun de færreste ejere, som sætter æstetik og kulturhistorie højere end økonomi og tid og derfor prioriterer smalsprodsede vinduer. Man skal elske smalsprodsede vinduer så højt, at man gerne vil betale, investere langsigtet og efterfølgende er villig til at bruge sine weekender på at vedligeholde og pudse dem. Derfor er der kun een vej: Det skal være prestigefyldt at have ”de rigtige vinduer”. Vi skal benytte den samme mekanisme, som i sin tid gjorde det mondænt med sortglaserede tegl – det var fint! At vi så ved, at den i dag så omsiggribende sorte-tegl-syge skyldes udbud af kluntede, billige polske tegl, og ikke har noget at gøre med honette ambitioner, men bare dårlig smag – er en helt anden sag. Nej, vi skal tage ved lære af den måde mærkevarefabrikanterne markedsfører deres produkter på. De skaber behov, de gør deres varer så prestigefyldte, at ligesom enhver ung pige for eksempel for nogle år siden bare MÅTTE eje en Gucci-taske, så skal ejerne nu flashe deres smalsprodsede vinduer og på den måde placere sig i sit nærmiljø æstetisk og økonomisk – ingen må være i tvivl om, at her gås ikke på kompromis. Og, når alt det er sagt, så SKAL kommunerne også på banen. De bevaringsværdige huse er deres ansvarsområde og så længe de insisterer på dét, må de tage affære. Vi skal have bevarende lokalplaner OG vi skal have økonomiske midler sat af til at støtte de ejere, der vælger løsninger med kvalitet. Der skal være en gulerod, så alle kan få råd til at gå med guccivinduer...

Af Peter Frost
11.09.2009
Jeg kunne godt tænke mig at læse din mening om den nuværende udformning af stormoskeen i Kbh. NV

Skriv til Peter

Du skal være logget ind for at kunne skrive en kommentar