Dansk Byplanlaboratorium er med til at skabe debat om aktuelle planlægningsspørgsmål og formidle ny viden inden for området.
Byplanlaboratoriet deltager i udviklingsprojekter, udgiver bladet ByplanNyt og afholder kurser, hvor planlægningens redskaber og mål bliver diskuteret og afprøvet i et tværfagligt miljø. Byplanlaboratoriet afholder desuden både store og små konferencer og afvikler studieture til udlandet. Det danske Byplanmøde er en årligt tilbagevendende begivenhed, der arrangeres af Byplanlaboratoriet.
Byplanlaboratoriet er en selvejende institution, der er stiftet i 1921. Hovedpar-ten af udgifterne til laboratoriets drift finansieres via indtægtsdækket virksomhed. Resten dækkes af tilskud fra myndigheder, institutioner og private virksomheder.
