Trælasthandlerunionen - TUN har siden 1898 været brancheorganisation for landets trælastforretninger, byggematerialeforretninger og byggemarkeder og repræsenterer som organisation samtlige betydende brancheforretninger i Danmark.
Trælasthandlerunionens formål er, som brancheorganisation, at varetage branchens interesser internt i forhold til medlemmerne og eksternt i forhold til samtlige branchens berøringsflader i indland og udland.
TUN repræsenterer branchen i forhold til offentlige myndigheder, ministerier og folketing samt varetager kontakten til andre organisationer, institutioner m.m. TUN er ligeledes engageret i uddannelse og videreuddannelse af branchens medarbejdere.
