På foranledning af Kulturministeriet blev Skibsbevaringsfonden stiftet den 1.maj 1986 af Træskibs-sammenslutningen, Nationalmuseet og Handels- og Søfartsmuseet.
Hermed samledes ekspertisen på et område som, på trods af Danmarks rige maritime kulturhistorie, ikke havde fået det fintmaskede net af hjælp og støtteordninger, der kendtes fra bygningsbevaring på landjorden.
Fondens formål er hovedsageligt:
- At bidrage til bevaring og restaurering af karakteristiske danske fartøjer.
- At søge, herunder undtagelsesvis også ved køb, at bevare ejendomsretten til sådanne skibe i Danmark.
