Nymodernisme er, som navnet siger, en genoptagelse af tendenser fra modernismen. Nøgleordene er minimalisme, flydende rumopfattelse, ofte anvendelse af glas til facader og en behersket farveholdning.
Bygningsværker, der samles under begrebet nymodernisme, kan fremstå meget forskellige fra hinanden. Nogle tegnestuer kigger eksempelvis på nordisk modernisme som forbillede, hvor andre henter inspiration fra 1990’ernes hollandske arkitektur.