Nyklassicistiske huse
Nyklassicismen er fra tiden omkring 1. verdenskrig og frem til 1930, og den sidste af de historiske stilarter. En mere enkel stil der gjorde op med forudgående tids tendens til at overbrodere husene.
Enkelheden fandt man inspiration til i den græske antik, klassicismen, hvor man havde raffineret proportioneringskunsten for at præstere den ideale skønhed. Det var ikke målet, at nyklassicismens huse skulle være antikke; de skulle være tidssvarende og saglige, men med antikkens skønhed og til dels dens monumentalitet.

Korrekte proportioner og frit materialevalg
Man benyttede de klassiske regler til proportionering af husene. Reglerne beskrev nøje de ”korrekte” forholdstal mellem facadehøjde og –bredde, vinduernes proportioner, forholdet mellem vindueshuller og murpiller, rummenes loftshøjde i forhold til arealstørrelse osv.

Det nyklassicistiske hus stod frit i sit materialevalg. Det kunne være opført i blank murværk, være pudset groft med en indfarvet mørtel eller være glatpudset med en kalket overflade. Ligesom indramningen af hoveddøren kunne være af granit, kalksandsten, blank murværk eller kalket murværk. Det vigtigste i materialevalget var, at farve og stoflighed ikke virkede påtrængende, men stilfærdigt understøttede husets volumen og proportioner.

BilledeitxtII.jpg

Enkle virkemidler
Nyklassicismen troede på sine enkle virkemidler. Et facadetema var modsætningen mellem de ”hele” flader og en enkelt fremhævet bygningsdel. I en velproportioneret facade kunne vinduerne fremstå som anonyme vindueshuller, hvor kun en beskeden sålbænk ragede frem af facaden, medens den centralt placerede hoveddør ville blive fremhævet desto mere effektfuldt af sine klassiske indramninger af døren. En stor tagflade, der kun har påbygget en beskeden kvist, centralt placeret, er et andet eksempel på modsætningen mellem helheden og den enkelte bygningsdel.

Nyklassicismens formsprog var velegnet til større bygninger, men det lykkedes at skabe en smuk fortolkning af den almindelige danske halvandenetages hustype. Her var det især proportionerne mellem tagfladen og de murede facader, som var vigtige.

Symmetrien var et ”must” for nyklassicismen, det kunne give visse bindinger i forhold til en funktionel indretning af husene. Til gengæld var proportioneringsreglerne nærmest garant for velbelyste rum.

Side: 12
Den nyklassicistiske bolig
Nyklassicistisk hus med meget karakterisk symertri og enkle men tydelige detaljer.