Den nye byggeteknologi med vægge af jernbeton blev i den danske version til teglstensmure med skjulte indbyggede jerndragere, som kunne bære det tunge murværk ovenover de store vinduesåbninger. Netop friheden til at placere vinduer og altaner i facaden efter rent funktionelle krav som lys og udsigt var en central ide i funktionalismen.

Et renset stramt udtryk
Facaderne blev forenklet til murflader og vindueshuller, ”renset” for ornamenter og dekorationer, så de kunne fremstå med en geometrisk klarhed. I den kubistiske arkitektur ville man fremvise huskroppen som en sammensætning af enkle geometriske volumener – kuber, cylindere, skiver osv.

Sammensætningen af volumenerne blev bestemt principielt ud fra funktionelle krav, men samtidigt med et blik på den kompositoriske helhed. En skulpturel helhed præget af et dynamisk spil mellem tyngde og lethed var idealet.



Flade tage og altaner
Tunge altaner, der nærmest svævede ud fra facaden, eller store massive vægflader opført henover vindueshuller med spinkle sprosser var effekter, der kunne ”dramatisere” bygningskroppen. Funkisvillaens flade tage og tagterrasser understregede bygningens kubistiske udtryk.

Udvendige trapper eller altaner var formdannende elementer, hvad enten de var integreret i helhedens geometriske udtryk, eller de var udført med spinkle jernbetonkonstruktioner og jerngelændere som kontrast til den massive bygningskrop. Vinduernes formater og udformning var også vitale for det kubistiske udtryk. Et lille cirkulært vindue kunne betone husets tyngde, medens et let udkraget hjørnevindue kunne understrege bygningens præcise volumen.

Ensartede flader
Facaderne var oftest muret op og kun sjældent opført i jernbeton. De murede flader kunne være glatpudsede med en malerbehandlet eller kalket overflade. De kunne være groft pudsede med indfarvet mørtel eller de kunne stå i blank mur. Endelig kunne de enkelte bygningsdele være opført i hver sin farve teglsten for at fremhæve volumenerne. Det var vigtigt at, at muren fremstod som en ensartet flade.