Det var motiver som landlige bindingsværkshuse, malede svenske træhuse, norske stavkirker, danske middelalderborge, vestjyske strandgårde. Bygningskroppene kunne nu sammensættes på organisk vis af flere forskellige enheder og var ikke bundet af en stram symmetri.
Man sværmede for detaljer med ”morsomme” referencer som udskårne trægavle med vikingesymboler, sokler udført i kampesten, dørhåndtag med dyremotiver, og indvendigt de rustikke bjælkelofter.

Naturen og det nationale
I den nationalromantiske villa ville man gerne fremvise det gode håndværk, den flotte konstruktion og brugen af ”hjemlige” materialer som røde teglsten, kalket murværk og især træværket i tagkonstruktionen og bindingsværket. Et symbol på tidens forkærlighed for det nationale og naturen.

Arkitektur med personlighed
Arkitekturen var livlig og farverig. Villaen måtte gerne udtrykke ejerens personlighed via valget af arkitekturmotiver, det krævede til gengæld et godt arkitektonisk greb at indpasse disse påfund i en harmonisk helhed. En præcis bygningskrop med et stort saddeltag kunne være den rolige ballast til markante tagkviste og en spraglet facade med både kalket murværk og blank mur samt vinduer i forskellige formater. Medens en sammensat bygningskrop med et ensartet materialevalg kunne opnå en stoflig homogenitet.