Det var de nærmest revolutionerende, nye byggetekniske muligheder, som kom i kølvandet på en hastig industriel og teknologisk udvikling, der gav anledning til nytænkning. Den nye, moderne tidsalder skulle have sit eget udtryk, en moderne æstetik.

Kasser og skiver
Blandt nyhederne var ydervægge af glas, flade krydsfinertage båret af stærke limtræsdragere og slanke stålsøjler. Det betød en frigørelse fra de traditionelle, bærende vægge med de beskedne vinduesåbninger. Ideen i det modernistiske udtryk var at vise bygningen som en klar, forenklet, moderne konstruktion. Et system af søjler og dragere bærer det flade tag, facaderne åbnes med glas eller lukkes med vægskiver af tegl, træ, beton eller natursten.

Bygningskroppene kunne fremstå som en enkel kasse, eller en gruppering af flere kasser, der forskød sig ind i hinanden som dele i en kubistisk helhed. Eller bygningens konstruktion kunne eksponeres som en komposition af skiver: det flade tag med det store udhæng som den vandrette skive, og facadernes lette glasflader og kompakte mure som lodrette skiver.



Tre temaer i formsproget
Man sigtede efter, at bygningen fik karakter af enkelhed og konstruktiv elegance. Tre arkitektoniske temaer udgjorde en slags basis i formsproget:
 
- Bygningens regulære modulinddeling gav proportioner en rytmisk ro
- Detaljernes enkelhed understregede helheden
- De forskellige overfladers stoflighed – blank mur, malet mur, rå beton, bræddebeklædning, natursten, metal, glas – levendegjorde udtrykket.

Facadekompositionen blev et spil mellem rette linjer og flader, mellem tyngde og lethed, mellem dynamik og ro.

Det horisontale hus med flugtende sternkanter, aflange murskiver, brudt af den brede lodrette skorsten – en forlængelse af den rumdannende pejs i opholdsstuen, hvor de store vinduer med glas til gulv trak haven og udsigten ind i stuen – var en populær udgave af den modernistiske villa.