En del af stilarterne havde udspring i den klassicistiske arkitektur, hvor den ældste inspiration er templer og bygningsanlæg fra det antikke Grækenland. Her var ambitionen at opnå den ideale skønhed gennem enkelhed og smuk proportionering. Det betød, at bygningerne skulle bestå af enkle, geometriske volumener, der var symmetriske om en centerakse.

Resultat af århundredes æstetiske erfaringer
Alle bygningsdele skulle dimensioneres efter et sæt proportioneringsregler; regler, som var et resultat af opsummeringen af århundredes æstetiske erfaringer. Vinduesstørrelser og deres placering i facaden, facadehøjden i forhold til tagfladen eller et rums længde, bredde og højde – gav reglerne svar på.

Den klassicistiske villa
For den klassicistiske villa er det enkle udtryk vigtigt. Bygningen skal opfattes som en helhed, som de enkelte bygningsdele og udsmykninger indordner sig under. Karakteristisk for villaen er, at dens midterparti ofte er trukket frem fra facaden og foroven afsluttet med en flad gavltrekant. Udsmykningen omkring døre og vinduer er enkel, vinduesformaterne på den enkelte etage er ens, facaden kan være prydet med søjler af græsk tilsnit, enten de er fritstående og danner en loggia, eller at de udgør en del af selve facadevæggen.



Den barokke villa
Ved den barokke villa er symmetrien også dominerende, men ikke mere end, at den kan brydes af enkelte bygningsdele, for eksempel en påbygning af en halvcirkulær karnap i gavlen med hvælvet tagform. Facaderne er livlige og plastiske. Dekorationer udføres ofte med sving og konkave buer, og profileringen er markant. Gavltrekanter kan udføres med ”knækkede” linier, den regulære geometriske trekant erstattes af en mere raffineret form.

Vinduesformaterne er ikke altid ens i hele facaden, for eksempel kan små, ovale vinduer kontrastere de store rektangulære. Den barokke villa kan betegnes som en mere frigjort og underholdende udgave af klassicismen.
Det klassicistiske udtryk er velegnet til større huse; symmetrien og proportionerne skaber arkitektonisk orden og giver bygningen en vis pondus.

Palæstilen
Palæstilen er en yngre stilart, der benytter sig af klassicismens motiver for at opnå en bygningsmæssig pondus. Her er klassicismen mere et ydre formsprog. Mansardtaget, som kendes fra franske slotte, var et populært tema hos palæstilen. Den klassicistiske villas vægge er glatpudsede og kalkede; det udtryk, der kom tættest på forbilledernes puds og marmor. Den barokke villa havde flere stoflige elementer i sit udtryk, for eksempel portaler, udført i granit eller sandsten.