Nye idéer
Man tog de funktionalistiske ideer til sig, men formsproget og materialevalget skulle være dansk. Med de nye ideer som drivkraft videreudviklede man det traditionelle, murede enfamiliehus med tegltag. Huskroppen blev forenklet og raffineret, så den fremstod med en næsten kubistisk klarhed. Væk var de historistiske detaljer og kravet til symmetri i facaderne.

På solsiden
Det funktionelle fik betydning. Vinduer og altaner kunne placeres efter sol og udsigt, skorstenen kunne placeres fremme i facaden, når det var hensigtsmæssigt. Huset kunne bestå af flere, præcise bygningskroppe i forskellige størrelser, sammensat så de tilpassede sig terrænet optimalt, diagonalt på grunden, om det skulle være.

Husets tværsnit kunne være asymmetrisk med en stor tagflade til den ene side og en lille tilden anden. Køkkenet blev udvidet med spiseplads; opholdsstuen blev husets største rum, hvor man prioriterede let adgang til terrasse og have.



Ambitiøs tradition
Den funktionelle tradition var ambitiøs; man ønskede at give ”funktionen” en smuk, enkel form. Enkelheden betød omhu med den håndværksmæssige udførelse af bygningsdetaljerne, så de fremstod diskrete og elegante. Man tilstræbte en forfinet materialevirkning. Murværket kunne fremstå som groft afrevet, kalket puds eller i blank mur med blødstrøgne sten i deres diskrete farvespil.

Ro og helhed
Taget var teglbelagt, og man benyttede både lave og stejle hældningsgrader. En detalje som tagfoden blev dyrket ihærdigt i variationer fra tagfod uden udhæng til en beskeden muret gesims, til tagudhæng med synlige spær eller et udhæng med vandret, pudset underside. Vinduerne kunne have forskellige formater og asymmetriske placeringer, men facaden skulle have en kompositorisk ro og helhed.

Den funktionelle tradition blev en nyskabende stilart, der altid søgte at bevare det danske i udtrykket. En svær balancegang; det måtte ikke være nostalgisk eller modepræget; man sigtede efter et mere tidløst, klassisk udtryk.