Man havde i flere år interesseret sig for den enkle, danske byggetradition – en stilfærdig saglighed, præget af solide håndværkstraditioner.

Det var disse erfaringer, disse traditioner, man ønskede at udbrede. Tidens byggeboom havde efter bevægelsens opfattelse afsløret så stort ukendskab til kvalitet og tradition blandt bygmestrene, at der var behov for kyndig vejledning.

Kvalitet  
For bevægelsen var stilarten ikke det primære – blandt hustyperne var der spor af nybarok, nordisk gotik, nationalromantik, nyklassicisme – man forsøgte at skabe en generel forståelse for kvalitet i byggeriet.

God, klassisk proportionering, korrekte detaljer og ærlighed i valget af byggematerialer var budskabet. Man ønskede, at husene skulle være enkle, hjemlige og smukke, samt at indretningen skulle være praktisk og tidssvarende.



Enkelt og korrekt
Proportionerne angik især forholdt mellem facaden og taget, vinduernes størrelse i forhold til facaden og ikke mindst deres placering i facaden. Bevægelsen anviste ”korrekte” eksempler på udførelse af bygningsdetaljer som skorstene, tagkviste, tagfod, gesimser, murstik, sålbænk m.m.

Tanken om det enkle og homogene materialevalg kom til at betyde en synlig forskel. Facaderne kunne opføres i blank mur med røde teglsten eller en glatpudset overflade, der var kalket. Det gjaldt også for facadernes udsmykning, der begrænsede sig til taggesims og hjørnekvadrer.

Opgør
Det var et opgør med den ellers fremherskende trang til facadedekorationer, eksempelvis vinduesindfatninger og gesimsbånd, udført oppudset i mørtel, illuderende natursten, facadeguirlander udført i stuk, mønstret murværk i kulørte teglsten; det var nu ildeset.

Murstensarkitekturen var svaret på den ønskede enkelhed og ærlighed, samtidigt blev teglstenen betragtet som en national reference. Tagbeklædningen var enten naturskifer eller teglsten.

Rødstensvillaen i halvanden etage med rødt tegltag og halvvalmede gavle og symmetriske vinduer er den mest kendte eksponent for Bedre Byggeskik; det er dog kun en enkelt af det brede spekter af hustyper, som bevægelsen fremhævede. De engelske ideer om havebyen vandt indpas samtidigt med Bedre Byggeskik-bevægelsen og førte til fine bebyggelser præget af homogenitet.