Bygningsdele og overflader
Byggestilens kubistiske mantra var enkelhed - arkitekturen var renset for dekorationer og ornamenter. Det altdominerende facademateriale - jernbetonen eller de pudsede murflader - blev kun brudt af de mørke vindues- og dørhuller med de spinkle profiler - en nærmest sort-hvid grafisk enkelhed. Altanerne, der kunne være helt eller delvist indbyggede i huskroppen eller fuldt udkragede, fremhævede bygningen som et kubisk volumen.

Etagehusene var rationelle bygninger med ensartede boligstørrelser, hvilket medførte et facadeskema med taktfaste vinduesplaceringer, endda symmetriske facader, men det var facadernes horisontale udtryk som dominerede, skabt af hjørnevinduer, brede vinduesåbninger og altanbrystninger med vandrette stålrør. Det vandrette kunne få et modspil i trappeopgangenes lodrette lysspalter eller lodrette skiltninger med løse metalbogstaver på facaden.

Det er afgørende for det arkitektoniske udtryk at husets volumen fremstår med en geometrisk præcision og en stoflig enkelhed. Detaljer som vindues- og dørprofiler, altanrækværker, halvtage osv. fremstod med en matchende slank konstruktiv elegance. Lukning af åbne altaner med glaspartier er problematisk i forhold til facadens kubistiske udtryk. Sålbænke, udført i zink eller beton, havde et minimalt udhæng. Overgangen mellem tag og facade kunne være markeret med en mindre sternkant, men aldrig med et tagudhæng. Der var ikke tagrender på facaden, og tagnedløb var indbygget i konstruktionen. Synlige tagrender og tagnedløb kan ikke anbefales.


Schleppegrellsgade, Århus (1933).

Bygningsændringer og tilbygninger
Brede dør- og vinduesprofiler, tagudhæng, pladebeklædninger på altaner og facadefelter slører og spolerer den kubistiske arkitekturs enkelhed. Det er muligt at bygge til hustypen, når stoflighed, facaderytme, proportioner og især stilartens enkelhed respekteres.