Stilarten fik sit gennembrud i 1930 og varede årtiet ud. Den blev en forløber for den efterfølgende modernisme. Stilarten adopterede helhjertet formsproget fra den internationale funktionalisme. Hvide vægge - glatpudsede eller støbt i jernbeton - flade tage, tagterrasser, udkragede altaner, store glaspartier, vinduesbånd og især hjørnevinduer var karakteristiske. Det epokegørende formsprog var enkelt, geometrisk og kubisk inspireret - helt blottet for dekorationer og historiske referencer. Facaderne havde en klar vandret orientering.
Den internationale funktionalisme fra begyndelsen af 1920’erne var en radikal bevægelse, der ville bygge boliger indrettet efter det moderne menneskes behov ved brug af en ny byggeteknologi med jernbeton og store glasflader. Det førte til en ny byggestil og begyndelsen på udviklingen af en industrialiseret byggemetode.
Funktionalismen fik sit gennembrud i Danmark i kølvandet på Stockholm-udstillingen i 1930. Stilarten international funkis adopterede byggestilen helhjertet og tog del i udviklingen af en industriel byggemetode. Med den stærke, armerede jernbeton fik byggeriet epokegørende muligheder for at skabe en arkitektur, der var uafhængig af tyngdekraften - næsten. I det traditionelle byggeri havde de statiske kræfter dikteret placeringen af murede piller, søjler og buer. Nu kunne kræfterne overføres til etagedæk og indervægge af jernbeton, og dermed friholde facaden helt for bærende elementer. Da facaden ikke var bærende, kunne den udstyres med store vindueshuller.
Byggestilen skulle eksponere jernbetonens egenskaber: Altaner blev udkraget på facaden uden understøttende konsoller, halvtage ved penthouses og over indgangsdøre blev udført som tynde betonskiver, vindueshuller blev placeret i bygningshjørner eller i lange vinduesbånd uden supplerende understøtninger. Bygningerne fik flade tage af jernbetondæk og de blev ofte, som i syden, indrettet med tagterrasser.
Vesterport, Ved Vesterport, København (1930-32 af Povl Baumann og Ole Falkentorp).
Formsproget var inspireret af det kubistiske maleri - enkle geometriske figurer, skiver og flader sat sammen i en dynamisk komposition. Facadevæggene skulle fremstå som ensartede flader - hvidmalet jernbeton eller pudset. Vindueshullerne var som “skåret ud” af væggene og havde kun minimale sålbænke. Fagdelingen var lodret, rammer og karme var slanke profiler i træ eller stål. De åbne altaners gelændere bestod af vandrette stålrør; i helheden fremstod de tynde som blyantstreger og kontrasterede bygningsklumpen. Indgangsdøre kunne være opdelte i ”mondrianske” felter, f.eks. med matteret glas. Trappeopgange kunne være oplyst af store vinduesfelter, og cirkulære vinduer placeret hist og her gav bygningerne et maskinelt præg. Jernbetonkonstruktioner var oftest støbt på stedet.
Stilartens versioner med modulopdelte facader blev pionerer i udviklingen af det industrielle montagebyggeri. Der opførtes også bygninger med bærende søjler af stål, hvor facaderne blev lukket med metalplader.
Forrige
