Fra slutningen af 1930’erne og tre årtier frem dominerede denne stilart det danske etagebyggeri. Stilarten havde et nationalt afsæt; moderne udenlandske strømninger skulle oversættes til dansk byggeskik med brug af danske byggematerialer. Man adopterede funktionalismens ideer om moderne boliger med altaner, spisekøkkener og solorienterede opholdsrum. Men selve bygningskroppen tog udgangspunkt i det kendte enkle murede etagehus med sadeltag. Formsproget var ordentligt, rytmisk og funktionelt begrundet - renset for historiske referencer. Det nye facadeelement altan/karnap gav bygningsfladerne en moderne struktur ofte med en lodret orientering. Præcise geometriske former og et enkelt rustikt materialevalg med få kontraster var fællesnævneren for stilartens huse.

Udtrykket spændte fra det skulpturelle til det diskrete, næsten anonyme. Inden den ambitiøse stilart fik udviklet sit unikke udtryk, sås i de tidligste huse tydelige træk fra nyklassicismen med dens symmetriske vinduesplaceringer i facaden, og fra funkis med hjørnevinduer og kubistiske altaner. Ved rødstensbygningen med 45 graders afvalmet tegltag og det markante udhæng fik den store ubrudte tagflade en nærmest monumental karakter. En anden variant, gulstensbygninger med eternitskifertag og et minimalt tagudhæng kunne fremstå som præcise kubistiske figurer.


Provstejorden/Hobrovej, Aalborg (1954).

De tidligste huse var ofte opført i bymæssige lukkede karreer, mens efterkrigstidens huse i parklignende omgivelser blev skelsættende i dansk boligbyggeri. De håndværksopførte bygninger kunne placeres i kuperet terræn og orienteres efter solforhold. For eksempel i parallelforskudte formationer. Udearealer blev indrettet med beplantninger, plæner, legepladser og tørrestaver - friholdt fra biltrafik- ofte anlæg med fine landskabelige kvaliteter.

Hustypen blev raffineret med nye tiltag: Med et halvt eller helt etagespring på tværs i huset kunne man i indgangssiden gå direkte ind i kælderetagen med cykler og lign., og mod havesiden fik stuelejlighederne kontakt med terrænet. Opgange blev placeret midt inde i bygningen forsynet med ovenlys, hvilket gav større facadeareal til lejlighederne. Halvtaget over opgangsdørene, en betonskive, der ikke forstyrrede helheden, blev erstattet af indskårne indgangspartier. Stilartens danske håndværksmæssige udtryk blev fastholdt, uagtet at præfabrikerede bygningsdele som altaner og trappeløb sneg sig ind i byggeprocessen, og at nye lette tagpapbeklædte tagkonstruktioner afløste sadeltagene.