Lang, lige, slank træstang - ofte en afknastet ung træstamme med bark.
Strå- eller rørtækt tag, hvor man i stedet for vandrette lægter uden på spærene har opretstående rafter, der hviler på en enkelt sideås og for neden støtter på tagremmen og for oven mod åsen. De forhindres i at skride ned fra tagremmen af et lille flettet gærde - et taggærde - eller ved, at der er boret et hul til hver rafte i tagremmen.
Se lisen.
Pilastre, som er med til at omramme et murfelt. Der er lidt uenighed om, hvorvidt betegnelsen også bør dække pilastre, der ved kanterne har fremtrædende profilerede lister, der virker som ramme om det indre af pilastren.
Af pæle. Se pilotering.
Skrånende opkørsel.
Skråstiver i bindingsværk, korte eller lange, for det meste dog betegnelse for skråstiver, der går fra fodrem og skærer sig op gennem løsholtet, som deler faget i to tavl. Er indtappet i stolpe.
Volut bestående af en oprullet ranke.
Se cement.
Se brandredningsåbning.
Murpuds, der ved hjælp af dybe fuger er opdelt i kvaderagtige bælter. Over vinduer og døre knækket ned lig stik.
Se sugjjæl.
Murens højde når tagværket rejses.
Et tags rejsning er det samme som en tagkonstruktions højde.
Opretstående tømmerstokke i trævægge.
Genfremstilling, genopbygning, hvor f. eks.et parti af et hus er forsvundet, men kan genrejses på grundlag af gamle beskrivelser og bevaret billedmateriale.
Se cement.
Vandret tømmer i bindingsværk, hvori de lodrette stolper er tappede. For neden, oven på sylden, ligger fodremmen, for oven tagremmen, hvorpå bjælkerne hviler. Medens fodremmen går hele vejen rundt, findes tagremmen kun på husets langsider, undtagen ved valmtage, hvor også de går rundt. Også i grundmurede huse har man en tagrem, der hviler på murens indvendige sten. Foruden bjælkerne bærer tagremmen tagspærene.
Lem i skorstenen, hvorigennem skorstensfejeren kan foretage rensning.
Se forbandt.
Se kuppel.
Se trappe.
I modsætning til rekonstruktion hvor nyt bygges, som forsvundet gammelt må formodes at have set ud, er r. en udbedring af bestående, hvor man i videst muligt omfang bevarer det originale og kun indsætter nyt, hvor det oprindelige er i så sløj en forfatning, at det ikke længere kan gøre fyldest.
Se privét.
Se revledør.
Plankedør sammenholdt af tværgående og skrå revler på bagsiden. Revler er træstykker, som på den ene side er tilskåret med en svalehale, der passer ned i en tilsvarende udskæring i plankerne. På gamle r. er revlerne en smule tilspidsede i den ene ende, og udskæringerne er tilsvarende afsmalnede, således at konstruktionen, hvis træet skrumper lidt, kan drives sammen på ny.
En rhombe er et parallellogram, hvis sider er lige lange, og en r. består af rhomber sat i forlængelse af hinanden.
En muret bue, der ligger i eller under sammenstødene af en hvælvings kapper. Ribberne er undertiden opmurede af formsten, så de får en smuk profil. Oftest er de dog retkantede i halvsten eller kvartstensbredde. På oversiden af et hvælv kan der være hjælperibber, også kaldet overribber.
Se fuge.
Se hvælv.
Konsol hvorpå en hvælvribbes fod hviler.
Betonplade med ribbeformet underside.
Se ribbe og tegl.
Betegnelsen bruges undertiden i stedet for løsholt - tværgående tømmerstykke - i bindingsværk. R. betegner ligeledes skyder i en lås eller slå for en dør. Se også lås.
Se fuge.
Fremspringende parti på bygningsfacade. Oftest på dens midte - midtrisalit, eller for enderne - siderisalitter.
Se vendrevcerk.
Vendrevcerk indsat i gavltrekant, gerne med støjler af hassel og fletværk af hassel eller vidjer. Et billigt materiale, der samtidig gav god luftcirkulation på loftet. En del brugt på sjællandske gårde.
I gamle dage hørte der ofte til gårdene et stykke gærdselskov, hvor der mest voksede hassel. Herfra hentedes gærdestave, og disse nedrammedes i jorden, hvorpå der flettedes mellem dem med ris.
Ornament af form som et C, hvorefter stilarten rococo (ca. 1725 - ca. 1770) har fået navn. R. træffes dog også tidligere, f.eks. i bruskbarokken, men medens r. i rococoen ofte optræder alene, så virkningen bliver asymmetrisk, er den altid anvendt parvis i bruskbarokken og modvendt, så der opnås symmetri.
Se kuppel.
Et rundt, sikkert oprindelig floralt ornament forestillende et mere eller mindre stiliseret blomsterhoved, f.eks. en nellike. Der findes dog også r., som er helt geometriske. Der optræder ligeledes halv- og kvartrosetter. En hvirvelroset er bygget op af halvcirkelslag, der fra en cirkels omkredslinie med ensartede mellemrum løber ind til centrum. Vifteroset har blade som lamellerne i en vifte, smalle for neden og brede for oven.
Bindingsværkshus fra renæssancen, hvor man i hjørnerne mellem overgangsfod og stolper - altså ikke i det underste stokværk - har indsat tømmerstykker af form som retvinklede trekanter, og hvert af dem er prydet med en udskåret kvartroset. I nogle tilfælde breder skæringen sig tillige hen over stolpen, så der bliver tale om en halvroset.
Ornamental stav opbygget af rosetter sat i forlæn- gelse af hinanden.
Ornament som et kvadrat, der balancerer på den ene spids. De tidligste vinduesglas havde samme form, hvoraf navnet vinduesrude, der er blevet hængende uanset glassets form.
Frise med ruder lagt i forlængelse af hinanden.
Frise med små rulleformede fremspring, der hele tiden står forskudt i forhold til hinanden, således at en oppe efterfølges af en nede o.s.v.
Se forbandt.
Eller rulleværk. Beslagværk eller kartoucher, der ruller op i enderne.
Se vindue.
Se blænding.
Se bue.
Rundbuer sat i forlængelse af hinanden.
Se armeringsjem.
Se bue.
Stav med cirkulært tværsnit.
Murværk af firkantede tilhugne kvadre. Forsiden er ikke glathugget og fremtræder ujævnt, dog undertiden med undtagelse af en smal stribe langs kanten.
Murdekoration af rustikkvadre lagt i forlængelse af hinanden, så der dannes et bånd. - Effekten kan også opnås gennem rustikpudsning.
Hushjørne opmuret af kvadre med de to udadvendende sider stående rustikke.
Er udformet som drejede det sig om murværk af rustikkvadre.
Se fuge.
Det øverste af tagryggen. På tegltage er r. oftest belagt med særlige rygningssten, men også vingetegl, som man har slået vingen af, kan forekomme. På strå- eller rørtage mødes de to tagfladers tækkemateriale i r., man bøjer stråene ned langs siden, og ovenpå laves der en r. af strå, som holdes nede af kragtræer, af græstørv, tang, sand etc.
Se tag.
Betegnelse for den del af et hus, der består affundamenter, ydervægge, etagedæk, togkonstruktion og tagdækning.
