Danmark har gennem århundreder været opdelt på kryds og tværs. Det kan være i regioner og storkommuner som i dag. Tidligere var det mindre kommuner og amter. Længere tilbage var det hertugdømmer, sysler, herreder og len, og både dengang og i dag findes enheden ”sogne”, som på sin vis går på tværs af det hele. En hel del af disse afgrænsninger er rent formelle, men andre har på forskellig måde sat sig synlige og varige spor.
Når vi taler om egnen mellem Kolding og Haderslev skete der noget ret afgørende på Frederik den 2. tid, hvor kongehuset foretog en lang række mageskifter med adelen med det formål at få samlet så meget krongods under Koldinghus og Haderslev Len som muligt. Her havde kongehuset nemlig i forvejen nogle betydelige besiddelser, og yderligere kom, at disse områder havde en masse løvskov, som var egnet til tømmerhugst, og i meget høj grad også til jagt.
Disse mageskifter medførte at området nærmest blev kemisk renset for herregårde, faktisk overlevede kun Åstrupgård og Nygård ved Haderslev. Store gårde var der stadig i området, f. eks. de såkaldte ”ladegårde” under kronen, men ellers blev der op gennem 1700’tallet skabt en ny klasse af ”proprietærgårde”, som tidligt frikøbte sig fra staten og videreudviklede sig med gunstige udgangspunkter i den gode jord (noget af det bedste i landet), skovene og ikke mindst privilegerede handelsforbindelser (toldmæssigt) med Tyskland. Dette førte til at det rige Slesvigske område fra 1700’årene fik en fornem bygningskultur, som baserede sig på det moderne grundmursbyggeri, ofte i det såkaldte ”flensborgsten”. Byggeskikken i området blev også inspireret af herrnhuterne fra Christiansfeld, og i landdistrikterne vandt den klassicistiske stil fodfæste tidligere end andre steder i landet. Området blev kaldt de store gårdes land, og både før og efter 1864 blev der opført masser af prestigebyggeri.
Disse historiske forudsætninger opleves klart, også i dag. Intet andet sted i landet ligger der så mange store gårde så tæt. Langt den overvejende del af disse fremstår som hvidkalkede, klassicistiske huse med røde tegltage. En mindre del blev skabt i den historicistiske periode og fremstår som trempelbyggede ”schweizerstilshuse” med tage af skifer og rigt detaljeret murværk med brug af formsten, cementstuk etc. Det jævnere byggeri afviger ikke væsentligt fra byggeriet andre stedet i det sydøstjyske område, måske med den lille nuance, at tagfladerne oftest er højere og stejlere.
Vurderet i forhold til de fleste andre danske egne har vi i dette område en usædvanlig rig – og lidt afvigende – bygningskultur. Denne kan man opleve ved at køre ad de små veje mellem Kolding og Haderslev. Skal man skynde sig, skulle man måske tage motorvejen, og herfra er der så heller ikke ret mange ”bonusoplevelser” at komme efter!
God tur!
BENYT PRINTFUNTION I ØVERSTE HØJRE HJØRNE AF DENNE BOKS FOR AT FÅ UDSKRIFT MED ALLE ADRESSER OG BESKRIVELSER.
Når vi taler om egnen mellem Kolding og Haderslev skete der noget ret afgørende på Frederik den 2. tid, hvor kongehuset foretog en lang række mageskifter med adelen med det formål at få samlet så meget krongods under Koldinghus og Haderslev Len som muligt. Her havde kongehuset nemlig i forvejen nogle betydelige besiddelser, og yderligere kom, at disse områder havde en masse løvskov, som var egnet til tømmerhugst, og i meget høj grad også til jagt.
Disse mageskifter medførte at området nærmest blev kemisk renset for herregårde, faktisk overlevede kun Åstrupgård og Nygård ved Haderslev. Store gårde var der stadig i området, f. eks. de såkaldte ”ladegårde” under kronen, men ellers blev der op gennem 1700’tallet skabt en ny klasse af ”proprietærgårde”, som tidligt frikøbte sig fra staten og videreudviklede sig med gunstige udgangspunkter i den gode jord (noget af det bedste i landet), skovene og ikke mindst privilegerede handelsforbindelser (toldmæssigt) med Tyskland. Dette førte til at det rige Slesvigske område fra 1700’årene fik en fornem bygningskultur, som baserede sig på det moderne grundmursbyggeri, ofte i det såkaldte ”flensborgsten”. Byggeskikken i området blev også inspireret af herrnhuterne fra Christiansfeld, og i landdistrikterne vandt den klassicistiske stil fodfæste tidligere end andre steder i landet. Området blev kaldt de store gårdes land, og både før og efter 1864 blev der opført masser af prestigebyggeri.
Disse historiske forudsætninger opleves klart, også i dag. Intet andet sted i landet ligger der så mange store gårde så tæt. Langt den overvejende del af disse fremstår som hvidkalkede, klassicistiske huse med røde tegltage. En mindre del blev skabt i den historicistiske periode og fremstår som trempelbyggede ”schweizerstilshuse” med tage af skifer og rigt detaljeret murværk med brug af formsten, cementstuk etc. Det jævnere byggeri afviger ikke væsentligt fra byggeriet andre stedet i det sydøstjyske område, måske med den lille nuance, at tagfladerne oftest er højere og stejlere.
Vurderet i forhold til de fleste andre danske egne har vi i dette område en usædvanlig rig – og lidt afvigende – bygningskultur. Denne kan man opleve ved at køre ad de små veje mellem Kolding og Haderslev. Skal man skynde sig, skulle man måske tage motorvejen, og herfra er der så heller ikke ret mange ”bonusoplevelser” at komme efter!
God tur!
BENYT PRINTFUNTION I ØVERSTE HØJRE HJØRNE AF DENNE BOKS FOR AT FÅ UDSKRIFT MED ALLE ADRESSER OG BESKRIVELSER.
