Fakta
gl. klammergaard
halkevadvej 23, skørpinge
4200 slagelse
Årstal: 1858
Burde bevares Kulturmiljøer Landbrugsbygninger Mit eget hus Klassicisme
det er et gammelt stuehus fra 1858 der har været en del af skørpinge landsby der har bestået af 7 gårde. Falder godt ind i et historisk kulturmiljø med en naturlig beliggenhed og afrundethed af landsbyen i forholdet til landskabet. Efter min opfattelse er både bygning og helhedn bevaringsværdig som udtryk for en periode i landbrugshistorien.
Ekspertvurdering
Leif Hansen
Leif Hansen Arkitekter
Et smukt og stramt klassicistisk inspireret hus med et taktfast og velproportioneret facadeudtryk.
Som det ses på det ældste foto, har det været en stor ejendom med avlsbygninger og formentlig et betydeligt jordtilliggende. Stuehusets store tag var tækket med rør, langskaftede skorstenspiber, hvidkalkede facader med angiveligt grønne eller brune vinduer og døre.
Selv om hovedstrukturen er bevaret er der alligevel sket mange ting gennem årene. Det mest markante er udskiftningen af stråtag til cementtagsten og facaden er blevet gul, vinduerne hvide og det ser ud til at der er tilføjet en tilbygning i den ene gavl.
Under tiden er der formentlig opstået pladsmangel eller bare behov for at børnene kunne få deres eget værelse og tagetagen er taget i brug og Veluxvinduerne sørger for lys til værelserne.
Som helhed har ejendommens klimaskærm klaret de mange år uden de helt store skrammer.
Det der trækker mest ned på karakterskalaen er tagvinduerne som misklæder den store tagflade. Det er altid en kilden sag at afskaffe de store tagvinduer da de giver et godt lys og udsigt. Mindre vinduer kan i mange situationer give tilstrækkeligt og et mere kultiveret lys, men der kan sagtens være andre forhold der spiller ind som f.eks. flugtvejsforhold mv.
Med venlig hilsen