Vonsild Kirke

Fakta
Vonsild Kirke
Vonsildvej 47
6000 Kolding
Arkitekt / bygherre: C.F. Hansen
Årstal: 1823
Kirker  

Vonsild Kirke

Indtil 1823 var Vonsild kirke en middelalderlig stenkirke fra omkring år 1200, men på dette tidspunkt i uopretteligt forfald, hvorfor der blev besluttet at opføre en helt ny kirke. Den nye kirke stod færdig året efter og blev opført i den reneste klassicisme efter tegninger af den berømte arkitekt C.F. Hansen, der også har tegnet Vor Frue Kirke i København, domhuset i København og mange andre smukke bygninger i Danmark og Holsten. Vonsild kirke har mange træk til fælles med Vor Frue Kirke i København. I 1880 blev tårnet forhøjet, men blev tilbageført til sin oprindelige form for ca. 10 år siden. Også indvendigt er kirken i rendyrket klassicisme og døbefont og relieffer er udført af en anden af klassicismens store skikkelser, Bertel Thorvaldsen.