Vesterled 63

Fakta
Vesterled 63
Vesterled 63
6430 Nordborg


Kulturmiljøer  Landbrugsbygninger  

Vesterled 63

Typisk alsisk gårdstuehus i bindingsværk og stråtag. Bindingsværket har korte skråbånd i de underste tavl, og bindingsværket er rødmalet efter alsisk tradition. Et andet typisk alsisk træk er også de delvis blyindfattede vinduer, et træk som man også kan se på Bornholm. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor disse træk netop er bevaret her! De sidste 30 – 40 år har været hård ved de alsiske bindingsværksstuehuse, og der findes efterhånden ikke ret mange i samme gode stand som dette, hvor den eneste anke er de lidt klodsede skorstenspiber. Denne ejendom har ved kommuneatlasgennemgangen i 1991 fået SAVE-værdien 2, hvilket er den næsthøjeste karakter, og da stuehuset også indvendigt er overordentligt velbevaret, er det underligt, at denne gård ikke er forsøgt bygningsfredet.