Fakta
Strandfogedgården
Bækbyvej 42
6990 Ulfborg
Årstal: Ca. 1800
Landbrugsbygninger
Strandfogedgård opført omkring år 1800. Stor smuk firelænget gård, hvis grundplan følger den stedlige tradition med solret beliggenhed og i øvrigt opført i de traditionelle materialer. Dog er der ikke stråtag på ladens bagside. Vinduer, porte og døre er hvidmalede som på stort set alle klitgårdene nord for Hvide Sande. Gårdspladsen har tidligere haft en smuk pigstensbelægning, men er nu erstattet af en græsplæne. Pigstenene blev anvendt som vejfyld i forbindelse med asfaltering af vejen mod Torsminde omkring 1960! Gården var indstillet til fredning i 1978, men blev ikke fredet på grund af den daværende ejers modvilje.




