Fakta
Stavning Præstegård
Stavningvej 56
6900 Skjern
Årstal: 1798
Kulturmiljøer
Blandt landets smukkeste præstegårde. Desværre er kun stuehuset fra 1798 bevaret, men det er til gengæld også en fryd for øjet med sin lange længe i uensartede, mørktbrændte sten og stråtag. Facaden prydes af to risalitagtige indgangspartier med lave segmentfrontoner. Efter en længere periode med ”forkerte” døre og vinduer blev præstegården restaureret for vel et par årtier siden, hvor stilmæssigt bedre tilpassede døre og vinduer blev isat. Bygningsfredet i 1918.




