Sognefogedgården

Fakta
Sognefogedgården
Mygindvej 14
5610 Assens

Årstal: 1889
Landbrugsbygninger  

Sognefogedgården

Denne gård er lidt af en ”arketype”! Den er opført i 1889 med et stuehus i ”schweizerstil” med gult, blankt murværk og skifertag og med grundmurede, hvidkalkede stråtækte udlænger. Gården ligger lidt tilbagetrukket fra den offentlige vej med en karaktergivende, ældre beplantning omkring bygningerne, der er præget af et stilrent og enkelt bygningsudtryk. Denne gård er et eksempel på hvordan mådehold og enkelhed kan skabe et højt kultiveret og forfinet kulturmiljø! Gården er fortsat et landbrug, men jorden er bortforpagtet, hvilket naturligvis betyder at gårdens udbygninger er funktionstømte. Hele det meget bevaringsværdige bygningsanlæg fremstår i dag særdeles godt vedligeholdt.