Smejrupgyden 7

Fakta
Smejrupgyden 7
Smejrupgyden 7
5610 Assens

Årstal: 1870
Enfamiliehuse  Kulturmiljøer  

Smejrupgyden 7

Det er som bekendt ikke altid størrelsen, det kommer an på. Dette lille femfags bindingsværkshus fra 1870, smukt beliggende ned til et lille vandløb, kan være bevisførelse herfor. Det er opført minimalistisk og efter traditionen, hvilket netop gør, at dets dyder og kvaliteter næsten springer i øjnene. Indgangen i midterfaget, fyldingsdøren, den halvrunde tagkvist og den traditionelle skorstenspibe signalerer også i dén grad fynsk ”småhustradition”! Der er kun meget få velbevarede huse af den slags i behold. Alt for ofte smadres deres kulturhistorie ved at udnytte tagrummet og flytte indgangsdøren om i gavlen – eller lignende. Et ydmygt hus, men en regulær ”perle”!