Fakta
Sønderho Havn
Digevej
6720 Sønderho
Kulturmiljøer
Sønderho Havn er en enestående naturhavn, hvor der nu arbejdes med planer om en uddybning af den gamle sejlrende, så mindre fartøjer, herunder Vadehavets "lastbil", everten, igen kan sejle til og fra Sønderho.
På havnen findes foruden smukke Sønderho skipperhuse også tre karakteristiske bygninger: 1) Det tidligere kgl. tøndehus, hvori man om vinteren opbevarede bøjer og koste; idag er det et snedkerværksted, 2) en meget velbeliggende lille værkstedsbygning på toppen af diget, og hvor der i sommeren 2011 vil være en ny udstilling om "Sønderho ved havet" og 3) Børsen, det sted hvor de gamle skippere og andet godtfolk dagligt samledes for at høre nyt både ude fra de store have og fra den hjemlige "andedam".





