Riises Landsted

Fakta
Riises Landsted
Allégade 5
2000 Frederiksberg
Danmark

Årstal: 1860
Enfamiliehuse  Kulturmiljøer  

Riises Landsted

Malermester August Jacob Christian Riises villa ligger centralt på Frederiksberg. Bygningen, der i dag huser Revymuseet, blev oprindeligt opført i syv fag symmetrisk omkring en tre fags frontkvist både mod Allégade samt på husets bagside. I arkitektur og volumen markerer ejendommen sig i fin, harmonisk samklang med den omgivende bebyggelse. Der er ikke sikkert, at Riise selv har udført tegningerne til huset, der stod færdigt i 1860. I forbindelse med etablering af en indvendig trappe til førstesalen blev bygningen senere forlænget med et fag mod nord, hvor også hovedindgangen blev placeret. Endvidere opførtes to kviste i de oprindeligt ubrudte tagflader. Facaden mod Allégade prydes af tre relieffer, og indvendig er der en del fine stukdekorationer samt to usædvanligt smukt dekorerede lofter, der stammer fra husets opførelse.