Fakta
Nybølgård
Brogårdsvej 4
6510 Gram
Årstal: 1700-tallet
Herregårde og slotte Kulturmiljøer
Nybølgård er oprettet som en avlsgård under Gram slot i 1475 ved sammenlægning af 4 fæstegårde. Den nuværende hovedbygning/stuehus er opført i slutningen af 1700’tallet som et stråtækt længehus i éen etage og med en høj kælder. Lige vest for længen ligger et intakt ottekantet hestegangshus med stråtag. Den slags hestegangshuse er umådeligt sjældne! Der er vel næppe mere end en halv snes tilbage i hele landet. For nogle år siden blev hovedbygningen ramt af en brand, men blev lykkeligvis genopført. Hovedbygning og hestegangshus blev bygningsfredet i 1986. Nybølgård ligger meget ensomt i et helt fantastisk landskab ved Gram Å vest for Gram.



