Marslev gamle Skole

Fakta
Marslev gamle Skole
Marslev Byvej 13
5290 Marslev


Kulturmiljøer  

Marslev gamle Skole

Marslev gamle Skole er opført i 1802 i bindingsværk og med stråtag. Anlægget består af to parallelle bygninger, og har i dag funktion som graverkontor og konfirmandstue. Det er et sjældent fint hus, som har alle sine arkitektoniske kvaliteter i behold, herunder de originale døre og småsprossede vinduer. Byggeskikken er typisk østfynsk, som er karakteriseret ved enkelt og forholdsvis spinkelt bindingsværk, der oftest er malet rødt eller grønt. Lige ved siden af skolen kan man se det velbevarede bystævne og den smukke middelalderkirke. Marslev gamle Skole er ikke bygningsfredet.