Fakta
Malt Gl. Præstegård
Maltvej 94
6600 Vejen
Kirker Kulturmiljøer
Malt Gl. Præstegård er opført 1869-70 af bygmester Peder Holden Hansen, som har stået for en lang række meget smukke klassicistiske stuehuse m.v. på Brørup-Vejen egnen. Denne tidligere præstegård er måske den smukkeste af dem alle efter en omfattende restaurering i 1990’erne. I den forbindelse blev døre og vinduer udskiftede og ”tilbageførte”, ligesom nye skorstenspiber blev opmuret og skifertaget udskiftet med røde vingetegl. Fra opførelsen havde bygningen dog tag af tagpap! Stuehuset og den østre længe er bygningsfredet. Vestlængen er opført i 1990’erne som en kopi af den oprindelige, og fra gårdsiden præsenterer ejendommen sig fornemt med det to fritliggende og skråtstillede udlænger. Ejendommen ligger højt og ualmindeligt smukt i landskabet midt imellem Askov og Malt.



