Maglemølle Papirfabrik

Fakta
Maglemølle Papirfabrik
Fabriksvej 50
4700 Næstved
Arkitekt / bygherre: Knud Henningsen
Årstal: 1930'erne
Monumentalbygninger  

Maglemølle Papirfabrik

Magle Mølle Papirfabrik i Næstved ved Susåen er historisk set Danmarks store papirfabrik. Papirfabrikken blev anlagt efter mange trængsler i 1875 og blev en del af De forenede Papirfabrikker i 1889. De forenede Papirfabrikker gjorde Magle Mølle Papirfabrik til koncernens store papirfabrik. Denne strategi resulterede midt i 1930’erne i et gigantisk anlægsarbejde med ny havn og ny papirfabrik i Næstved: Ny Magle Mølle, som stod klar i 1938. Næstved havde i årene 1938-1971 to papirfabrikker: Gl. Magle Mølle og Ny Magle Mølle. Papirfabrikkerne var Næstveds helt store arbejdsplads med henved 1100-1200 ansatte. Papirfabrikken er nu lukket og har efterladt sig en række gamle fabriksbygninger i funkisstil med masser af plads og en central placering midt i byen, tæt ved havnen. COWI er i gang med at udvikle en strategi for, hvordan området bliver en attraktiv og levende del af Næstveds bymidte.