Fakta
Lises Hus
Skolegade 3
6280 Højer
Årstal: 1708
Enfamiliehuse Kulturmiljøer
Det lille, seksfags gavlhus, kaldet ”Lises Hus”, fra 1708 er et af Højers ældste huse. Husets murværk er hvidkalket, og det har bevaret sine gamle småsprossede vinduer, som nu er hvidmalede. Tidligere har de været grønne. Gavlen ud imod gaden er husets fine side, og midt i gavlen i en niche med kurvehanksbuet stik sidder en smuk tofløjet fyldingsdør med pålagte udskårne bladrosetter. Gavlen har, som det ofte er tilfældet på disse huse, en luge under valmen og prides i øvrigt også af nogle smukt smedede jernankre. Højer Andelsboligforening har til huse i det lille smukke hus. Bygningsfredet i 1950.



