Fakta
Lindelse Kirke og præstegård
Langegade 2
5900 Rudkøbing

Årstal: Ca. 1795
Kirker  Kulturmiljøer  

Lindelse er en såkaldt ”slynget vejby”, som første gang nævnes i 1231. Landsbyen ligger, som de fleste af Langelands landsbyer, langs det indre af øen i tryg afstand fra kysterne. Langeland var i den tidlige middelalder, som mange af de danske sydøstvendte kyster, udsat for plyndringer og overfald fra venderne. Det stærkt bakkede terræn på Langeland blev udnyttet til i middelalderen at opføre en række markante kirker, der knejsende på en bakketop nærmest har fæstningsagtig karakter. De store tårne med ”tværstillede” gavle er ligeledes et typisk træk. Den oprindeligt senromanske teglstenskirke har været igennem flere byggefaser, senest i 1845, hvor bygningen fik sine nuværende vinduer og pudset tøndehvælv. I lighed med mange af de øvrige langelandske kirker har kirken en fornem romansk granitdøbefont. Som nabo til kirken ligger Lindelse Præstegård, der består af en 22-fags bindingsværkslænge med en kort sidefløj mod haven i den nordlige ende. Dele af anlægget skulle være fra 1600’tallet, men fremstår i hovedtræk som efter en ombygning i 1795. I 1840 blev stuehuset forhøjet over 7 fag til begge sider. Fotos fra omkring første verdenskrig viser at bygningen dengang var kalket over bindingsværket, men ellers ingen ændringer. Præstegården er ikke bygningsfredet. Kirken, præstegården og den store præstegårdshave med havedam, store træer og frugthave udgør et betagende miljø, som er i klasse med de bedste af dén slags kulturmiljøer i landet.