Løjtertoft 32

Fakta
Løjtertoft 32
Løjtertoft 32
6430 Nordborg

Årstal: 1784
Kulturmiljøer  

Løjtertoft 32

Nordborg er en gammel by, som er opstået omkring en borg, der iflg. Saxo blev opført i 1100’tallet. Byen er gradvis vokset, men stagnerede i slutningen af 1860’erne. Som så mange andre steder har byen opslugt en række gårde, hvoraf hovedparten er forsvundet. Enkelte stuehuse er dog bevaret , bl.a. Løjtertoft 32, som er opført 1784, altså nogenlunde samtidigt med Tontoftgård og de smukke huse i Augustenborg. Løjtertoft 32 har oprindeligt været en rokokobygning, hvad man set på de såkaldte ”øreliséner” og den overdådigt udskårne hoveddør. På et sent tidspunkt i 1800’årene er tagkonstruktionen ændret, således at murhøjden over vinduerne er øget med en såkaldt trempel. Det er gjort ganske talentfuldt, men huset har trods alt tabt derved. Et markant hus, som ikke er fredet.