Kølstrup Præstegård

Fakta
Kølstrup Præstegård
Kølstrup Bygade 25
5300 Kerteminde

Årstal: 1600-tallet/1864
Kulturmiljøer  

Kølstrup Præstegård

Indiskutabelt blandt landets mest betagende præstegårdsmiljøer. Præstegården er beliggende ved sydbredden af Kertinge Nor ved siden af den smukke middelalderkirkegård og med udsigt til herregården Ulriksholm på den anden side af vandet. Præstengården består af et firelænget, stråtækt bindingsværksanlæg med dele fra 1600’tallet, men ellers præget af forandringer helt op til 1864. Beboelsesfløjen består af en forpagterbolig i den østlige ende og præstens bolig m.m.i vest, hvor midterpartiet omkring 1850 blev øget i dybden, forhøjet med en etage og teglhængt. Gårdspladsen er på næsten 1400 kvadratmeter, og stuehuslængen er med sine 72 meter bortset fra herregårdslader nok den længste bindingsværksbygning i landet. Til præstegården hører en stor og smuk parklignende have som er omgivet af stendiger. Bygningsfredet i 1945.