Kærum Kirke

Fakta
Kærum Kirke
Kærumvej 34
5610 Assens

Årstal: 1100-tallet
Kirker  

Kærum Kirke

Kærum kirke blev opført i 1100’tallet af frådstenskvadre. I 1400’tallet blev kirken ombygget i sengotisk stil, og i den anledning blev koret forlænget, våbenhuset tilføjet og et nyt (?) tårn opført. Til bygningen af denne kirke knytter der sig et af de utallige sagn om trolde, der om natten nedbrød, hvad menigheden om dagen havde opført. Den usædvanligt store kirke rummer et rigt udstyr, bl.a. en renæssancealtertavle fra tidligt i 1500’tallet, en prædikestol fra 1616 og en middelalderlig granitdøbefondt med udhuggede dyre-, blad- og grenmotiver. Ved siden af kirken ligger en smuk, enkel og stilren ”klokkerbolig” fra tidligt i 1800’tallet, som i nyere tid har fået sit stråtag udskiftet med et smukt tegltag. Kirken er en betagende smuk bygning, som erhverver optimal pondus ved sin knejsende beliggenhed på en høj bakketop, hvorfra man kan se ud over Assens købstad og helt til den sønderjyske kyst. Den højt vurderede fynske ”guldaldermaler”, Dankvart Dreyer, havde også øje for disse kvaliteter, og har haft Kærum Kirke som motiv for flere af sien billeder.