Fakta
Kågården
Kågårdsvej 3
5900 Rudkøbing
Årstal: 1945
Landbrugsbygninger
Kågården ligger i et naturfredet område under en kilometer fra Langelandsbæltet midt i et landskab, som indgår i et sublimt samspil med gårdens bygninger. Gården blev opført i 1945 efter en brand og fremstår i dag – inde som ude – som ved opførelsen. Kågården er et af landets allerseneste eksempler på en firelænget gård opført i den reneste og mest ”afsprittede” nyklassicisme, og hørte faktisk allerede på opførelsestidspunktet hjemme i en svunden tid. Man kan oplagt karakterisere Kågården som et eksempel på slutproduktet på ”den danske bondegård” før overgangen til det industrielle landbrug. Kågården ejes, og drives af, Danmarks Naturfond, som ligeledes ejer det nærliggende Skovsgård Gods. Gården er ikke p.t. bygningsfredet, men en fredningssag verserer.




