Fakta
Hjemstedgården
Hjemstedvej 31
6780 Skærbæk
Årstal: 1800/1900
Kulturmiljøer Landbrugsbygninger
Hjemstedgården er en stor og spændende marskgård, hvis ældste dele går tilbage til år 1800. I midten af 1800’tallet, og igen omkring år 1900 er gården blevet ombygget til sit nuværende udseende. Anlægget har sit udgangspunkt i en 27 fag lang solret beliggende længe, som senere har fået to tilbygninger på længens nordside og senere en trempeltilbygning foretaget på sydsiden. Hjemstedgården har nogle af landets mest imponerende kakkelstuer med hollandske kakler. Med sine murede spidsgavle og buede stik over vinduerne med hhv. hvide, grønne og sorte sten, fremtræder Hjemstedgården næsten som husene og gårdene på Fanø. Gården blev bygningsfredet i 1992.



