Fakta
Havnbjerg Mølle
Tingstedvej 8
6430 Nordborg
Årstal: 1836
Industrikultur Kulturmiljøer
Havnbjerg Mølle fra 1836 er en hollandsk mølle med kælder. I 1907 blev vingernes sejl erstattet med klapper. Indtil 1923 var møllen stråtækt, men havde så i lang tid ”skroget” beklædt med zinkplader. Igen i 1960’erne fik den dog stråbeklædningen tilbage i forbindelse med en omfattende restaurering. Ved siden af møllen ligger et stråtækt pakhus i grundmur fra 1855. Møllen ejes af fabrikant Mads Clausens Fond, og den er i dag museum. Møllen og magasinbygningen blev bygningsfredet i 1964.



