Fakta
Guderup Præstegård
Gl. Guderup 24
6430 Nordborg
Årstal: 1805
Kirker Kulturmiljøer
Stuehuset blev opført efter en brand i 1805, og minder på mange måder om Ketting Præstegård. Særligt havesiden er fornem med sin smukke trefagsfrontespice, der har mange af de samme detaljer, som præstegården i Ketting, men forekommer lidt elegantere, nok fordi den er lidt smallere – og højere. Og måske spiller stråtaget også positivt ind her. Til forskel fra de fleste andre præstegårde, er her størstedelen af udlængerne i behold, og alle er stråtækte. Disse længer udgør et charmerende miljø, med længer, der både er ældre og yngre end stuehuset. Sammenbygget i vinkel med stuehuset ligger den tidligere forpagterbolig. Præstegården hører til Egen sogn, hvor kirken og kirkestaldene ligger. Også Guderup præstegård blev fredet i 1945.



