Fakta
Gammelby Vandmølle
Gammelby Møllevej 62
7000 Fredericia
Kulturmiljøer
Utroligt smukt vandmølleanlæg, hvor stuehuset menes at være fra 1837. Møllebygningen er ca. 10 år ældre, men senere forhøjet med trempel. Mølleinventar og vandhjul er intakt. Bygningerne er opført i typisk østjysk bindingsværk, som er karakteriseret ved at være meget kraftigt og tæt. I tilknytning til stuehus og møllebygning ligger et trelænget driftslængekompleks af ældre bygninger fra forskellige perioder. Portlængen menes at være fra 1783. Tilsammen udgør bygningerne et malerisk anlæg, som har fået yderligere kvaliteter ved et naturgenopretningsprojekt, hvor mølledammen er genetableret. Mølledriften ophørte i 1950, men der menes at have været vandmølle på stedet siden 1500’tallet. Stuehus ob møllebygning blev bygningsfredet i 1964.




