Fakta
Farup Missionshus
Farup Kirkevej 50
6760 Ribe
Kulturmiljøer
Missionshuset i Kærbøl kaldes lokalt undertiden for ”Den Omvendte Kro”! Bygningens oprindelige funktion var at være kro, men den blev erhvervet af Indre Mission, som gerne ville ”drikfældighed og skørlevnet” til livs. Det håbende man at kunne ved at lukke kroen og konvertere den til missionshus. Om det lykkedes, vides ikke med sikkerhed. Bygningen blev fredet i 1981 samtidig med præstegården, og er netop blevet smukt restaureret med nyt stråtag med lyngmønning. I forhold til resten af landet er der bevaret forbavsende mange smukke tidligere landevejskroer i Syd- og Vestjylland, f.eks. Røde Kro, Fahl Kro, Ølufvad Kro, Fanø Kro, Henne Kro, Melby Kro, Højkro, Kliplev Kro m.fl.




