Det Runde Hus

Fakta
Det Runde Hus
Daltoftevej 16
2860 Søborg
Arkitekt / bygherre: C.F. Nielsen
Årstal: 1950
Kulturmiljøer  

Det Runde Hus

Da C.F. Nielsen ansøgte om byggetilladelsen i 1951 lød hans begrundelse for husets facon: ”Særlige Fordele ved Huset: Det giver størst mulig Rumindhold i Forhold til det brugte Materiale, der kommer mest mulig Sol ind ved den runde Facon. Storm og Blæst indvirker mindre paa rund end lige Flade. Hele Taget udnyttes som Taghave”. Til dette udtalte en af kommunen udnævnt rådgivende arkitekt, nemlig K.T. Seest følgende: ”Selv om jeg synes, at huset ikke harmonerer med den øvrige bebyggelse, mener jeg ikke det er saa daarligt, at man kan kassere det”. Bemærkningen fra arkitekten er især morsom, når man ved, at han var en af de ivrigste i den i 1951 forlængst hedengangne forskønneslsesforening. Og heldigvis blev byggeriet derpå godkendt. Det er så vidt vides kommunens eneste runde privatvilla. Huset er for nyligt blevet totalrenoveret. Blandt de mere synlige forandringer er facaden blevet pudset op, så den nu fremstår hvid og glat som på et funkishus og ikke som det fuldmurede hus i røde og gule genbrugssten, det reelt er.